Kampen på tennisbanerne er naturligvis vigtig. Den ene spiller vinder, den anden taber. Sådan er spillet.
Men 3. Halvleg – det vil sige øldrikningen efter en match – har kun vindere! Klummeskriveren siger altid efter en match: Nu skal vi have guldmedaljer! Udtrykket “guldmedaljer” går på” Guld Tuborg” – den bedste øl i den flotteste emballage overhovedet. På øldåsen/flasken er en superelegant kvinde afbilledet med en bakke med Guld Tuborg.
De fleste tennisspillere er nok enige i, at aldrig smager en øl bedre end efter en tenniskamp. Men det er ikke kun tørsten, der bliver slukket. “3. Halvleg” giver ideelle muligheder for at vende spillernes “personlige situation” samt “verdenssituationen”.
3. Halvleg, dvs. øllen efter tennismatchen, er således en uhyre central del af tennisspillet.