Skip to main content
LIF klummen

Tennis med hjertet

By 10. august 2012No Comments

Fornøjelsen og udbyttet af en sportsgren, et fag eller kunst (opera, klassisk musik og teater) er størst, når hjertet og følelserne er med. Det gælder naturligvis også tennis.

Klummeskriveren har således siden han var en dreng på 10 år (1953) dyrket sin passion: tennis.

 

Det begyndte med Kurts Nielsens dengang sensationelle finaleplads i 1953 i verdens mest prestigefyldte tennisturnering: Wimbledon, der blev fulgt og medrivende kommenteret af Gunner Nu Hansen i radioen.

 

Siden begyndte klummeskriveren selv at spille tennis i Aalborg Tennisklub og har med få pauser spillet tennis hele sit liv.

 

Men klummeskriveren har også ud over at selv at spille tennis fulgt andre tennispillere med hjertet, især de danske tennisspillere. Det har været utroligt spændende først at følge Kurt Nielsen og Torben Ulrich og senere Michael Tauson og Kenneth Carlsen – og nu Caroline Wozniacki og Frederik Löchte Nielsen.

Sidstnævnte, der lige er blevet den første danske Wimbledonmester nogensinde, har også altid dyrket tennis med lidenskab, engagement og følelser. Han nyder og glæder sig over spillet – og glæden og nydelsen ved tennis er netop det, der driver ham. Og i en forholdsvis sen alder (28 år) og efter at have været professionel i 12 år kommer pludselig de store resultater, fordi han har hjertet og følelserne med!

Leave a Reply