Min far sagde altid til mig, at det var et privilegium at serve. Du står i ro og mag og kan suverænt vælge, hvilken serv, du vil udsætte din modstander for. Du har to server, har initiativet og kan fx satse helt vildt på 1. serven, dvs. du kan lave en knaldhård og flad serv eller lave en stærkt skruet serv, der skruer vildt ud af servefeltet og dermed åbner banen for din næste returnering.
Senere er den såkaldte “kick”- eller “twist”-serv blevet meget populær, og den bruges i dag af mange topspillere med stor effektivitet både som første og andenserv. Roger Federer og Samantha Stosur mestrer kickserven til perfektion og bruger den ofte både som første og anden serv.
Effekten ved kickserven er, at opspringet i servefeltet er meget højt. “Sam” Stosur, der er 177 cm høj server normalt en kickserv, der ofte spinger 180 cm op! Det siger sig selv, at sådan en ekstremt højt hoppende serv er svær fx at tage i baghånden for de fleste spillere.
Men hvordan får du så sparket liv i kickserven? Hvordan får du den til at springe virkelig højt op? Ja – det er som så meget andet i tennis et spørgsmål om den rette teknik:
Hvis du fx vil lave en kickserv i uligefeltet, skal du som tommelfingerregel ikke kaste bolden fremad som ved den flade og hårde serv, men sætte den op lige over hovedet og et lille stykke til venstre. På opkastets højdepunkt slår du med ketcherhovedet knaldhårdt og lynhurtigt på boldens overflade (“kicket”), hvorved bolden får ekstremt topspinn og derfor springer super højt, når den rammer modstanderens servefelt, især på en knastør grusbane.
En kickserv er en god servevariant at have i sit serverepertoire, men den kræver umådelig meget træning og stor tålmodighed.
Alle slag har et modtræk, det gælder også kickserven, men det må vente til en anden god gang …