I tennis er begrebet “held” ofte en vigtig faktor – undertiden kan heldet endda, eller mangel på samme, blive aldeles afgørende for en tenniskamps udfald. Angelique Kerber fra Tyskland havde fx for nylig heldet med sig, da hendes modstander
Caroline Wozniacki i WTA-turneringen i Beijing ved stillingen 4-4 i tredje og afgørende sæt havde en “netruller” – der dansede hele to gange højt på netkanten – men uheldigvis endte med at falde ned på Carolines banehalvdel.
Langt de fleste tenniskampe afgøres ved, at den ene spiller er bedre end den anden, men i ret mange kampe er heldet eller uheldet afgørende.
Det lyder umiddelbart uretfærdigt, at en vigtig tenniskamp skal afgøres ved tilfældigheder, men det må samtidig fastslås, at selv om “held” og “uheld” er nogle luftige begreber, er held eller uheld ikke totalt arbitrært. Ofte er det den bedste tennisspiller, der gang på gang opsøger heldet – og får det!
Begrebet “held” er ikke kun en spektakulær faktor i tennis, det er også en fascinerende faktor i andre sportsgrene. For eksempel i håndbold hvor spørgsmålet ofte er “stolpe ind” (= held) og ikke “stolpe ud” (= uheld) samt i boksning, hvor en total groggy bokser pludselig hamrer et lucky punch ind på modstanderen kæbe!