Hvornår er en toptennisspiller bedst? Som helt ung, midt i tyverne eller ældre?
Ser vi på de mandlige tennisspillere, topper mange midt i tyverne. Et skoleeksempel er slovakken Miroslav Mecir, der kulminerede som 24- og 25-årig, idet han som 24-årig kom i finalen i US Open (1986), og som 25-årig vandt seks ATP-turneringer i HS og seks i HD. Før sit 24 år og efter sit 25 år gjorde Mecir ikke stort væsen af sig.
For mange mandlige tennisspillere er grænserne lidt mere flydende. Andre Agassi fik fx først rigtig fart i karrieren som 25-årig (1995), og han opnåede de følgende fire år (1996-2000) at vinde fire Grand Slam turneringer samt en Olympisk guldmedalje – en såkaldt “Golden Slam”. Agassi opnåede dog også pæne resultater efter han var blevet 30 år, idet han bl.a. som 35-årig kom i finalen i US Open 2005, hvor han tabte til Roger Federer.
Kenneth Carlsens kulmination som toptennisspiller strækker sig fra han var 21 år til han blev 32 år. Som 21-årig slog han Stefan Edberg i Wimbledon (1994), og som 25-årig vandt han ATP-turneringen i Hongong (1998), som 29-årig den i Tokio (2002) og som 32-årig ATP-turneringen i Memphis (2005).
Hvornår er de kvindelige toptennisspillere så bedst aldersmæssigt? Det spørgsmål vil blive analyseret i næste klumme.