NB! Træning for sæson 2024 er under udarbejdelse!

Der er træning for børn og unge tirsdage og torsdage fra kl. 16-18

Nogle træner hver gang i den første time, andre hver gang i den anden. Det er trænerne, der placerer spillere på det tidlige eller det sene hold efter en sportslig vurdering af, hvordan spillerne efter størrelse, alder og tenniserfaring matcher hinanden bedst.

Hver gang du kommer til træning, noterer trænerne dig på en liste over deltagerne. Det er ikke for at overvåge jer, men blot en praktisk ting, så vi ved, hvor mange der deltager fra gang til gang, da vi skal indberette antallet til kommunen hvert år.

Hvis der er særlige forhold vi skal tage hensyn til hos en ungdomsspiller så oplys venligst dette til vores træner.

 

Aldersgrænser?

Du skal være 8 år for at gå til tennis. Efter særlig aftale kan det gå, hvis du er 7 og har meget gå-på-mod!

Når du er over 18, er du senior og skal betale seniorkontingent.

Nybegynder?

Mød op til træningen på banerne bag Lystrup Idrætscenter eller kontakt klubben. Hvis du er lidt i tvivl om, om tennis er noget for dig, så klarer vi også det! Du må træne med gratis 2 gange. Hvis du så har lyst at fortsætte, skal du melde dig ind i klubben for at fortsætte. Det gør du her.

Udstyret

Du kan låne en ketcher og bolde de 2 prøvegange. Trænerne kan rådgive dig om type, størrelse o.s.v. på en ketcher som kan købes i klubben. Derudover har du ikke brug for andet end almindeligt udeidrætstøj. Skoene skal kunne tåle at blive farvet lidt orangebrune af gruset.
Fortsætter du ud over de 2 gange skal du have rigtige tennissko – ikke løbesko/kondisko, som i længden er alt for hårde ved banerne.

Vel mødt!